For godt et års tid siden blev min søn sat i et forbedringsforløb. Han havde været involveret i en voldssag mod en mand. Der var sket det, at min dreng var kommet i selskab med nogle lidt ældre drenge, som var meget voldelige. Hvordan han var kommet i selskab med dem, ved jeg sådan set ikke. Måske har det noget at gøre med, at han ser fysisk ud til at være ældre, end han er. (Han er 15 år nu.) I hvert tilfælde, så fik han en sag og blev sat i praktik hos en mekaniker. Samtidigt fik han besked på, at han skal være hjemme hos os igen hver dag mellem kl. 18 og kl. 7.
Offererstatning
Manden, som han og den bande drenge, han var sammen med, havde slået, har fået offererstatning, men samtidigt rejste han straffesag mod drengene, som på det tidspunkt var over 15 år. Det kunne han ikke mod vores dreng. Derfor blev det til en sag ved ungdomskriminalitetsnævnet – se her: https://bjsj.dk/ungdomskriminalitetsnaevnet/ .
Nu er der gået 15 måneder, og forbedringsforløbet er ved at skulle slutte. Det volder os lidt bekymring her i familien. Mest fordi vi er bange for, om der vil blive rejst en straffesag imod ham. Nu er han jo over den kriminelle lavalder.
Jeg håber ikke, det sker. Og jeg er faktisk i tvivl, om det er tilladt.
Gode advokater til hjælp
Vi har nogle gode advokater hos Jensen, som jeg har tænkt mig at tale med. Det er altid rart at være forberedt. Jeg vil nemlig spørge dem, om der kan blive rejst en straffesag mod min søn. Han har jo faktisk taget sin straf for det, han gjorde mod manden. Han har haft det hårdt i de sidste 15 måneder. Det, ikke at kunne være sammen med jævnaldrende om aftenen, har virkeligt været hårdt for ham. Til gengæld har det været fint for ham at være i praktik hos mekanikeren. Det har han faktisk været ret glad for.
Det har sandt at sige, også været hårdt for os – hans forældre. I 15 måneder har vi ikke været ude sammen, fordi vi mener, at én af os skal være herhjemme for at kunne tale med vores dreng i de lange, kedelige aftener. Vi har fx ikke været i biografen. Vi har faktisk heller ikke været på ferie. Sådan du ved, en lille rejse til et varmt sted sydpå, eller en weekend på kroferie.
Fremtiden
Vi har bare været hjemme, hver eneste dag og aften i mange måneder. Ok. Jeg har været til mit aftenskolekursus en aften om ugen. Det har min mand, også – en anden aften. Men alligevel. Aftnerne er så blevet brugt sammen med vores dreng. Og vi har haft rigeligt med tid til at tale om, hvad der skal ske, nu hvor hans forbedringsforløb slutter om få uger. Og der er kommet noget godt ud af det: Han vil gerne fortsætte i skolen og tage 9. klasses afgangsprøver. Bagefter vil han have en erhvervsuddannelse som mekaniker. Og så vil han gerne lave noget frivilligt arbejde. Noget, der handler om ikke at øve vold.