Vi er ved at bygge en model til et projekt, vi laver. Det handler om bæredygtig byudvikling. Vi har fået til opgave at vælge et kvarter i den by, vi bor i, og så skal vi tegne det om til at blive et miljøvenligt område for dets beboere og folk, som arbejder i det. Når tegningerne er færdige, skal vi så lave en model af kvarteret, som det er nu og en af kvarteret, som vi forestiller os det. Det er en ret spændende opgave, fordi man opdager virkeligt, hvor mange ting, der nemt kan gøres, for at vi får nogle bedre steder at leve. Ikke kun solceller og vindmøller.

Grønne løsninger

Nej, jeg tænker også på sådan noget med grønne (beplantede) mure. Eller mere effektiv brug af offentlige transportmidler. Og naturligvis mere affaldssortering. Og så er der jo alle de nye og mere miljøvenlige materialer, man kan bruge i byggebranchen. Vi har fået godkendt vores tegninger. Og er nu ved at bygge modellerne. Til den ene vil vi bruge de almindelige materialer, som vi plejer. Til den anden har vi tænkt, at vi kun vil genbruge forskellige materialer, som vi alligevel har liggende eller bare smider ud. Vi har også tænkt, at vi ikke kun vil lave en model af, hvordan kvarteret ser ud over jorden. Vi vil også lave én, der viser, hvordan kvarteret ser ud under jorden. Vi tænker jo ikke på det til hverdag, men der er jo faktisk mange ting gravet ned under fortovene, som vi er afhængige af. Fx vandrørene.

Miljøvenlig og grøn emballage

Jeg har påtaget mig at lave modellen af det underjordiske kvarter. Til det har jeg brug for nogle paprør. Og jeg er lidt i knibe. Der skal bruges en hel del rør. Så jeg har bedt alle mine naboer om at give mig de paprør, de får til overs, når køkkenrullen eller toiletpapiret er brugt. Jeg kan ikke nå at samle så mange paprør sammen alene. Min underbo har heldigvis en stor familie, så hun gav mig ret hurtigt en masse. Dem er jeg ved at male nu: Blå betyder tilførsel af vand, rød, betyder udledning af vand. Jeg får også brug for noget ’net-agtigt’, som jeg kan bruge til at vise, hvor fiberkabler til internettet skal ligge. Her er jeg også lidt i knibe. Jeg har ikke rigtigt noget ’net-agtigt’, som jeg synes, viser det godt nok. Måske vil den bedste løsning være at bruge nogle poser af genbrugsplast – som jo er miljøvenlig og bæredygtig emballage, som jeg har set.

Bioplast

De er lavet af noget, de kalder for bioplast, og de har et mønster, der minder lidt om plantefibre. Jeg kan rulle dem sammen i den tykkelse, jeg har brug for, og klippe dem i de rigtige længder. Dur det? Det er ikke så nemt. Man skal jo også være præcis i forholdene mellem tegningerne og modellen ( se her ). Der bliver noget med at væbne sig med tålmodighed og fingerfærdighed. Det er ikke helt min stærke side, men jeg skal nok komme igennem. Heldigvis har vi først en deadline om en måned, så jeg har tiden foran mig.

Artiklen er skrevet af