Her er mørkt i opgangen, lampen er gået i stykker. Jeg famler rundt i min taske, Kaos hedder den, for at finde mine nøgler, men jeg kan ikke finde dem. Irriteret går jeg de tre sale ned til hovedindgangen. Lyset udenfor virker, så jeg stiller mig under lampen der, og leder igen. Men jeg kan ikke finde nøglerne. De er og bliver pist væk. Det er sådan noget, nisser gør. Jeg tjekkede ellers skrivebordet, inden jeg tog fra arbejde for 1,5 time siden. Jeg mener helt bestemt, at jeg ikke efterlod dem der. Kan jeg have tabt dem, da jeg hev pungen op for at betale for tøjet, jeg købte i stormagasinet? Jeg ville da have opdaget det. Eller ekspeditricen.
Hvor er nøglerne?
Hvor er de nøgler? Jeg må indse, at jeg ikke finder dem. Har jeg husket min telefon? Ja. Fint. Så ringer jeg til den låsesmed i København – ham her, som jeg kender.
Det er nemlig sket temmelig mange gange tidligere, at jeg har stået her, og ikke kunnet finde mine nøgler, så jeg har lagret hans telefonnummer på mobilen. Jeg vidste, at det ville ske igen. Jeg er lidt – eller meget distræt en gang imellem. Og af en eller anden grund, så er det altid nøglerne, jeg mister. Det er aldrig, sådan at jeg kommer i den situation, at jeg har min mobil med mig uopladet. Dens batteri er altid opladet. Ok, det er sket én gang, at jeg glemte opladeren til den herhjemme, men jeg kunne låne en af én af mine kollegaer.
Fandt en god låsesmed på Google
Jeg fandt låsesmeden ved at google efter ”billig låsesmed” og fandt en 3 – 4 stykker, der har hjemme i området, hvor jeg bor. Jeg lagrede kontaktoplysningerne til dem alle sammen på telefonen. Og det er jeg glad for, at jeg gjorde lige nu. Kan den ene ikke komme hurtigt, så er der mulighed for, at en af de andre kan komme lige med det samme.
Men det er lidt pinligt, at jeg skal til at ringe til dem nu igen. Sidste gang det skete, var i forrige uge. Det er ved at blive en dårlig vane.
Jeg ringer op til låsesmed nr. 1. Han har travlt og vil først kunne være her om 2 timer. Nr. 2 på listen er på ferie. Nr. 3 kan komme. Han vil være her om en halv times tid. Jeg takker og venter på, at han dukker op.
Minutterne sniger sig afsted i skildpaddefart. Det er bare så dum en følelse at stå her og vente på en låsesmed. Jeg må udtænke en smart løsning, så jeg ikke glemmer mine nøgler nogen steder. Skal jeg sætte en reminder op, der hedder: ”Husk nøglerne” og så få en alert om det hver morgen og hver eftermiddag? Måske. Skal jeg tage mig sammen, og bede min nabo om at gemme en ekstranøgle inde hos sig? Hun er altid hjemme, når jeg ankommer om eftermiddagen. Det vil nok være en billigere løsning end at skulle have fat i låsesmeden hver gang. Måske skal jeg dobbeltsikre mig og gøre begge dele?