Min mor har altså en meget speciel form for humor. Fx kan hun finde på at fortælle os, at hun stiller sig ud til sine høvlebænke, som hun fik fra https://www.dorchdanola.dk/produkter/vaerkstedsinventar/hovlebaenke-tilbehor.html Det, hun mener, er, at hun begynder at lave mad. Det er hun ret godt til, hvis jeg skal sige det. Hun er ret god til at lave lækre salater. Og det er her, høvleriet kommer ind i billedet: Hun kan godt lide, at vi skal spise massevis af crudité, som hun kalder det. (Udtales: Krydite, med tryk på ’e’et’.) Det er vist bare et fint fransk ord, der betyder råkost. Men der går ikke en dag, hvor vi ikke får råkostsalat. Gulerødder, knoldselleri, rødbeder. Bare sig frem, og vi har fået det i en eller anden råkost.
Hun er god til det
Hun er god til madlavning. Hun er desværre også god til at omdanne sit køkken til et værksted. Så et køkkenbord, bliver til en høvlebænk. En blender bliver til et stykke el-værktøj. Det har hun jo ikke uret i, at det faktisk også er. Men når hun begynder at fortælle mig, under afkølingen af julens patéer, at jeg lige skal sørge for at pille skruetvingerne ud af formen, så blive jeg godt nok forvirret. Man sætter da ikke skruetvinger på en paté. Det, hun mener, er, at jeg skal fjerne de der dimser, der holder formen sammen, så hun lige kan tjekke, at patéen har sat sig, som hun vil have det. Ok. I min optik er der ret langt imellem patéformens presse og skruetvinger. Selvom et eller andet sted kan jeg godt se sammenhængen. Noget, der holder sammen på noget, der ellers kunne falde fra sig selv.
Nå, men, jeg spurgte hende engang om, hvad en mandolin så hedder i hendes køkkenjargon. ”Det hedder en mandolin.” Nå, hvorfor det? Du kalder jo kødnåle for skruetvinger, så hvorfor har du ikke et andet navn for en mandolin, som du jo også kan finde på at skære råkost på, som du kalder for crudité?”
En mandolin?
”En mandolin er et instrument, og en mandolin kan faktisk synge, når man snitter løg eller kartofler på det, at du bare ved det.” Helt klar tale. Ok. Jeg er bare ikke med. ”Hvad mener du?” Svaret, jeg får, er meget illustrativt: ”Jo når man skærer løg, så skal det helst gå så hurtigt, at løgsaften står i en stråle ud fra løget. Ellers bliver det en sørgelig affære. Og det kan man godt opnå med en mandolin. Når saften stryger ud, så har man så hurtig en skæremetode, at mandolinen synger. Bogstaveligt talt.”
El-værktøj
Jeg må indrømme, at det har jeg ikke tænkt på. Men hvis hun mener, det, så er det nok rigtigt. Jeg kan bare ikke lade være med at tænke på, at der faktisk findes el-værktøj til køkkenet, som måske ikke er ligeså farligt at bruge, som en mandolin kan være. Fx en mini foodprocessor. Sådan en lille fiks én, som har et par skarpe knive, og som man kan putte løget i, og vupti, så er det finthakket efter 10 sekunder.