Jeg glæder mig virkeligt til sommer. Det bliver skønt at få en periode, uden onde tanker om sygdom, og dårlige nyheder i fjernsynet, som altid handler om Covid-19. Jeg er faktisk en af de få heldige, som egentlig ikke er blevet ramt. Ok, jeg følger anvisningerne om at holde afstand, når jeg går ud for at handle, og jeg holder mig mere hjemme, end jeg plejer. Men bortset fra det, så er der ikke nogen ændringer for mig.
Bondehus på Fyn
For et år siden flyttede jeg nemlig på landet. Jeg havde fundet et smukt gammelt landsted. Med et rigtigt bondehus med stråtag på Fyn. Du ved med bindingsværk og med en fantastisk have med gamle frugttræer og hindbærbuske.
Jeg brugte en del penge på at få sat hele huset i stand. Der skulle laves meget.
Stråtaget trængte
Bl.a. reparation af stråtag. Det var besværligt. Men det lykkedes med en professionel tækkemands hjælp. Der skulle også renoveres fuldstændigt i køkkenet, så det kunne blive brugbart. Og toilettet fik en overhaling, nu hvor jeg alligevel var i gang med at sætte huset godt i stand. Jeg fik også indrettet et rigtigt, hyggeligt hjemmekontor, hvor jeg arbejder fra. Og jeg har meget arbejde. Der er mange online virksomheder, som har brug for min hjælp. Så alt i alt, så mærker jeg ikke noget til, at tiderne har ændret sig. Jeg er dog sikker på, at de har ændret sig.
Jeg håber, at de har ændret sig til noget, der er bedre for alle. Måske kan vi være lige så effektive på afstand af hinanden som vi har været indtil det hele brød ud. Det ved jeg ikke. Jeg anser ikke mig selv for at være asocial, men er det helt ved siden af, hvis jeg siger, at jeg faktisk håber, at vi kan det? Det bliver spændende at se, hvad der sker.